Det omvendte køleskab giver varme i huset
Er du interesseret i teknikken bag jordvarme, kan du få en dybere forklaring her.
Slangerne, der graves ned på grunden omkring huset, er fyldt med miljøvenlig sprit eller glykol. Væsken opsamler den varme, solen har lagret i jorden.
Fordamperen overfører varmen til varmepumpens kølemiddel.
Kompressoren hæver trykket, så kølemidlets temperatur stiger mange grader.
Kondensatoren overfører varmen til husets varmeforsyning og varmtvandsbeholderen.
Ekspansionsventilen sænker trykket. Kølemidlet bliver koldt, så det kan optage mest mulig varme i fordamperen.
