Billig jordvarme året rundt
Henrik Mark, der bor på et nedlagt landbrug mellem Sunds og Herning, glæder sig til at give fyret den sidste olie. Han og familien får snart et effektivt jordvarmeanlæg fra Baxi, som leverer masser af varme og varmt vand året rundt.
Alternativet var at få et nyt oliefyr. Men med jordvarme er prisen for varme og varmt vand noget nær det halve. Så var der ikke meget at betænke sig på.
Henrik Mark opfordrer andre familier til at tænke i samme baner. – Og man må gerne være lidt hurtigt. I øjeblikket giver staten nemlig et tilskud på 20.000 kroner, hvis man skifter sit gamle oliefyr ud med jordvarme. Det ville da være tosset at sige nej tak til det tilbud, mener Henrik Mark.
Varm glæde, god samvittighed
Henrik Mark overvejede at få et pillefyr, som også giver billig energi. Men han blev træt bare ved tanken om at skovle piller og holde rent. Et jordvarmeanlæg passer stort set sig selv.
– Pillefyret skal du kigge til hele tiden. Der er altid noget at lave. Med jordvarme skal vi ikke røre en finger. Vi kan endda med god samvittighed bruge lige så meget varme og varmt vand, som vi gør i dag. CO2-udslippet er nemlig meget mindre, end hvis vi skiftede til et nyt oliefyr. Vi gør noget godt for det fælles miljø og for vores egen pengepung.
Jordvarme virker bare
Henrik Mark kender flere familier, som allerede har fået jordvarme. De er rigtig godt tilfredse med at have skiftet.
– Jeg har interesseret mig for alternative energiformer i mange år. Varmepumper er jo ikke noget nyt. De giver allerede varme i tusinder af boliger herhjemme. I Sverige er det endnu mere udbredt. Der har de brugt varmepumper med succes i mange år. Svenskerne opfører faktisk de fleste nye boliger med varmepumper, og de lever trods alt i et noget koldere klima end os. Så her i familien vi glæder os til at få masser af varme og varmt vand året rundt med anlægget fra Baxi.
