BAXI bruger jordens egen varme
Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe og nogle slanger med sprit eller glykol - begge væsker er miljøvenlige. Varmepumpen fylder ikke meget og kan stå i bryggerset, værkstedet eller fyrrummet i kælderen. Slangerne graves ned i haven eller på gårdspladsen, hvor de ligger i 1,0-1,5 meters dybde. Varmepumpen cirkulerer væsken i slangerne og henter på den måde jordens egen varme ind i huset.
Jorden bliver året rundt opvarmet af solen, som afgiver energi til jorden, hvor den oplagres kvit og frit, hvorefter du som boligejer kan hente den, og omdanne den til boligvarme, når du har behovet.
Nogle familier kan beholde de radiatorer og den gulvvarme, de allerede har. I andre tilfælde kræver jordvarme nye radiatorer, f.eks. hvis de eksisterende er for små. Har I el-radiatorer i dag, skal i under alle omstændigheder have nye radiatorer eller ny gulvvarme.
